Termografering af hus: Se varmetabet — men læs billederne rigtigt

Hvad viser et termografisk billede?

Et termografikamera registrerer infrarød stråling fra overflader og omsætter temperaturforskelle til et billede. I et opvarmet hus kan mønstre derfor gøre det lettere at finde områder, der afviger fra resten af klimaskærmen.

Bolius fremhæver blandt andet kuldebroer, mangelfuld isolering og utætheder som typiske forhold, der kan undersøges med termografi. Resultatet kan bruges til at afgrænse, hvor en mere konkret undersøgelse bør begynde.

Termografi er især nyttig til at finde

• Lokale kuldebroer ved samlinger, hjørner, etagedæk og andre konstruktionsdetaljer.
• Områder med manglende, sunket eller ujævnt fordelt isolering.
• Temperaturmønstre omkring vinduer, døre og gennemføringer, som kan pege på utætheder.
• Steder i en hulmur eller anden lukket konstruktion, hvor en efterfølgende fysisk kontrol bør målrettes.
• Om en udført efterisolering ser jævnt fordelt ud, hvis før- og efterforhold kan sammenlignes under egnede målebetingelser.

Hvorfor kan farverne snyde?

Et lyst eller mørkt område er ikke automatisk lig med en isoleringsfejl. Solpåvirkning, vind, regn, sne, refleksioner fra glas og blanke overflader samt møbler og varmekilder kan påvirke målingen.

Derfor skal termografibilleder fortolkes sammen med husets konstruktion og forholdene under målingen. Bolius advarer direkte mod at bruge billedet som en visuel gimmick uden en faglig forklaring af, hvad temperaturmønstret faktisk betyder.

Gode målebetingelser betyder meget

En brugbar undersøgelse bør dokumentere forholdene omkring målingen:

• Der bør være en tydelig temperaturforskel mellem inde og ude. Bolius angiver mindst omkring 10 °C som praktisk udgangspunkt for bygningsundersøgelser.
• Boligen bør være opvarmet stabilt nok til, at overfladerne afspejler konstruktionen og ikke kortvarige temperaturudsving.
• Direkte sol og andre forhold, som opvarmer facaden ujævnt, bør undgås eller indgå i fortolkningen.
• Vind og vejrlig skal noteres, fordi de kan påvirke overfladetemperaturer og luftlækager.
• Både billeder og konklusioner bør knyttes til konkrete rum, facader og konstruktionsdetaljer.

Termografi eller tæthedsmåling?

Termografi viser temperaturmønstre. En tæthedsmåling undersøger derimod, hvor lufttæt bygningen er. Hvis problemet primært er træk og luftlækage, kan de to metoder supplere hinanden.

Det er også vigtigt at skelne mellem luftlækage og en kuldebro. En kold overflade kan skyldes en konstruktionsdetalje uden at der strømmer luft gennem den, mens en egentlig utæthed kræver tætning frem for blot mere isolering.

Sådan bruger du resultatet til næste skridt

Hvis billederne peger på et loft med manglende isolering, skal loftets fugt, ventilation og eksisterende lag stadig kontrolleres. Hvis de peger på en hulmur, bør hulrummet undersøges fysisk med eksempelvis boreprøve og endoskop, før der blæses nyt materiale ind.

Et lokalt temperaturproblem ved en samling kan kræve en helt anden løsning end en generelt dårligt isoleret bygningsdel. Brug derfor termografien til at stille et bedre spørgsmål — ikke til at springe direkte til en bestemt isoleringsmetode.

Bed om dette, hvis du køber en termografering

• Billeder, hvor placering og retning kan identificeres.
• Oplysninger om inde- og udetemperatur og relevante vejrforhold under undersøgelsen.
• En forklaring af de væsentlige temperaturmønstre frem for kun farvebilleder.
• Adskillelse mellem observation, sandsynlig årsag og anbefalet videre undersøgelse.
• Tydelig markering af områder, hvor fysisk kontrol eller anden måling er nødvendig før renovering.

Ofte stillede spørgsmål