Loftisolering uden dampspærre: Kan det lade sig gøre?

Lufttæthed er afgørende

Varm, fugtig indeluft kan transportere langt mere fugt gennem sprækker end ved langsom diffusion gennem intakte materialer. Utætheder ved loftlem, elinstallationer, skillevægge, rør og samlinger er derfor centrale kontrolpunkter.

Når der lægges mere isolering, bliver loftrummet og tagkonstruktionen koldere. En utæt konstruktion kan derfor få større risiko for kondens, selv om der ikke tidligere har været synlige problemer.

Det bør undersøges før efterisolering

• Om der findes en eksisterende dampspærre, pudset loft eller anden lufttæt konstruktion.
• Om loftlem, rør, kabler, spots og andre gennemføringer er tætte.
• Om loftrummet er tørt og uden muglugt, kondens eller mørke belægninger.
• Om ventilationen ved tagfod og eventuelle åbninger fungerer og kan bevares.
• Om huset har forhold, der giver høj fugtbelastning, fx utilstrækkelig boligventilation.

Hvornår kan en ny dampspærre være vanskelig?

I eksisterende huse kan en sammenhængende ny dampspærre være vanskelig at etablere ovenfra, fordi skillevægge, installationer og samlinger bryder fladen. En delvis eller dårligt tilsluttet membran kan give en falsk tryghed.

Byggeri og Energis udførelsesvejledning anbefaler, at eksisterende dampspærre og isolering vurderes, og at materialer kun genbruges, når de er i god stand og den lufttætte løsning er dokumenteret.

Bed om dette i løsningen

• Beskrivelse af den eksisterende lufttætte flade og dens svage punkter.
• Plan for tætning af loftlem og alle gennemføringer.
• Dokumentation for fri ventilation ved tagfod efter isolering.
• Kontrol af fugt og træværk før arbejdet lukkes eller dækkes.
• Klar afgrænsning mellem isoleringsarbejde og nødvendige tæthedsreparationer.

Ofte stillede spørgsmål